Bylder hos hunde er lommer af pus et eller andet sted i kroppen, ofte i huden, munden, mellem tæerne eller i kroppens hulrum. Der findes mange typer af bylder hos hunde, og de kan være alt fra små og overfladiske til store og farlige.
Normalt viser de sig hos hunde som pludselige, smertefulde hævelser, der kan være faste at røre ved eller bløde og geléagtige. Men andre dannes internt eller dybt inde i vævet og ses ikke uden på huden. Bylder kan også briste og lække en ildelugtende, pusfyldt væske.
Sådan opretholder du et stærkt bånd mellem dig og din hund
Annonce
Hvis du ser tegn på en byld hos din hund, skal du kontakte din dyrlæge for at få en diagnose og behandling. Her er, hvad du bør vide om årsager, symptomer og behandling af bylder hos hunde.
Årsager til bylder
(Billedkredit: Getty Images)
Bylder kan have mange årsager, men opstår typisk, når et sår bliver inficeret med bakterier. Bylder dannes som reaktion på disse bakterier, når et sår ikke bliver behandlet.
Pasteurella multocida er den bakterie, der oftest forårsager hudinfektioner hos hunde. Staphylococcus intermedius er en anden bakterie, der forårsager bylder, og den kan normalt behandles med salver.
Skader, som ofte bliver inficeret med bakterier, der resulterer i bylder, omfatter sår i munden fra skarpe genstande, bidsår fra andre dyr og indgroede hår.
Visse racer er disponerede for at udvikle bylder. Det gælder bl.a. kinesisk shar pei, engelsk bulldog og labrador retriever, som alle har korte, stive hår, der kan blive skubbet tilbage i hårsækkene og blive inficeret, hvilket resulterer i bylder mellem tæerne.
(Billedkredit: Getty Images)
Udendørs hunde er også mere udsatte for bylder.
Hud-, mund- og lungeskader er mere almindelige hos konkurrence- eller udendørshunde, fordi de har flere muligheder for at komme i kontakt med skarpe, beskidte genstande eller for at sluge eller indånde græsstrå, som er skarpe frø, der kan grave sig ind i vævet.
Hunde, der ikke er blevet kastreret eller steriliseret, har også tendens til at udvikle bylder, fordi de er mere tilbøjelige til at slås med andre dyr og få bidsår. Desuden har ældre hanhunde, der ikke er blevet kastreret, større risiko for prostatasygdomme, som kan resultere i bylder i prostata, og ældre tæver, der ikke er blevet steriliseret, har større risiko for brystkirtelinfektioner, som kan resultere i bylder.
Andre årsager kan være en påvirket analsæk, blodinfektioner, der resulterer i leverbylder, tandskader, der kan forårsage rodbylder, og øre-, bihule- eller mundinfektioner, der kan forårsage hjernebylder.
Næsten ethvert sår, selv et lille et, kan blive inficeret og forårsage en byld i kroppen.
Symptomer på bylder
(Billedkredit: Getty Images)
Der er mange potentielle symptomer, der kan opstå ved en byld. Din dyrlæge vil kunne tage en podning og en blodprøve for at afgøre, hvilken type bakterieinfektion, der forårsager den, og om infektionen har bevæget sig til blodbanen.
Her er nogle tegn på en byld, som du bør holde øje med:
- Smerter, betændelse, hævelse og rødme på stedet
- Der kommer varme fra stedet
- Tab af appetit
- Feber
- Sløvhed
- Overdreven slikken eller tygning på stedet
- Hårtab på stedet
- Blødning eller sivning omkring såret
- Sort eller råddent lugtende hud (hvis det ikke behandles)
Andre specifikke tegn kan dukke op baseret på infektionens placering.
En hund med et sår fra en inficeret analsæk kan f.eks. flytte numsen rundt på jorden. En hund med en lungeabsces kan vise tegn som hoste eller åndedrætsbesvær.
Indre bylder er svære at diagnosticere uden dyrlægeundersøgelser og instrumenter, og de kan resultere i få, hvis overhovedet nogen, ydre tegn.
Behandling af bylder
(Billedkredit: Getty Images)
De fleste eksterne bylder kan behandles af en dyrlæge som en nem, ambulant procedure. Denne behandling omfatter som regel at stikke hul på bylden for at dræne den eller fjerne den kirurgisk.
Af og til vil det være nødvendigt med bedøvelse. Antibiotika er et must for at hjælpe med at bekæmpe og forhindre yderligere infektion.
Antiinflammatorisk medicin kan også ordineres for at reducere hævelsen. Stedet for bylden skal overvåges for at sikre korrekt heling, og en opfølgende dyrlægeundersøgelse vil sandsynligvis være påkrævet senere.
Dyrlægen kan anbefale et elizabethansk halsbånd eller bandager for at forhindre, at hunden slikker og tygger. Det kan også være en god idé at bruge topiske salver eller opløsninger til fremtidige hudproblemer for at forhindre infektion.
For nogle bylder kan din dyrlæge bruge en mere specifik behandling.
Tandrodsbylder kan f.eks. behandles ved at trække den berørte tand ud eller foretage en rodbehandling. Lunge-, lever- og bugspytkirtelbylder kan kræve operation. Inficerede analsække kan også fjernes kirurgisk.
Dyrlæger kan fjerne de fleste bylder uden yderligere komplikationer, selvom indre bylder, der brister, kan sprede bakterier til andre organer og dele af kroppen. Det er derfor, det er vigtigt at behandle bylder hurtigt og grundigt.
