**Spørgsmål: Hvordan gør man en labradoodle usynlig?
Svar: Se efter dem i kennelklubbens register.
Ko forsøger at bryde ud af slagteriet. Tak Gud for det, der sker bagefter
Annonce
Mange af de hunde, vi ser trave rundt på gaden, såsom Cavapoos eller Goldendoodles, er ikke officielt anerkendt af kennelklubber.
På trods af at de er enormt populære og umiddelbart genkendelige, er hunde som labradoodle hybrider og kan ikke registreres hos nationale kennelklubber og “eksisterer” derfor ikke officielt. Selvom de leger, spiser og skider ligesom en rigtig hund.
Men det gælder ikke kun designerhunde. For eksempel er Bull Arab en populær race i Australien, men den er ikke blevet anerkendt af Australian Kennel Club – eller noget andet officielt nationalt register.
Hvorfor overhovedet beskæftige sig med racer?
(Billedkredit: Sandra Standbridge/Getty Images)
Kennelklubber registrerer racer for at opretholde ensartethed og beskytte racestandarden – det vil sige deres udseende og karaktertræk – ned gennem generationerne. Faktisk blev hunderacer først officielt anerkendt tilbage i det 19. århundredes England til netop dette formål.
I 1860’erne var folk ligesom nu besat af deres hunde. De elskede dem så højt, at de gerne ville vise dem frem offentligt ved hundeudstillinger. Disse begivenheder var konkurrenceprægede med præmier til de bedste hunde.
Men når en gruppe hunde havde lignende fysiske træk, hvordan kunne man så afgøre, hvilken der var bedst? Svaret var en tjekliste over de mest ønskværdige træk for racen, og dermed var racestandarden født.
Den afledte effekt var at øge ensartetheden inden for en gruppe, så hver race blev tydelig og identificerbar. Det betød også, at når man avlede på hunde, der matchede denne racestandard, ville den næste generation være “raceægte” eller renraset i forhold til forældrenes linje, og det er herfra, udtrykket “renraset” kommer.
Selvfølgelig skulle nogen skrive og kontrollere racestandarderne, hvilket betød, at der skulle oprettes et styrende organ til at overvåge fair play. Derfor opstod kennelklubberne.
Fordelene ved officiel anerkendelse
Betyder det noget, om en sjælden race eller en hybrid som cavapoo eller malshi får officiel anerkendelse?
Der er faktisk fordele ved at være på en kennelklubs godkendte liste. Disse omfatter:
- Beskyttelse af truede racer: Raceentusiaster kan arbejde sammen om at sikre antallet af hunde, der tilhører sjældne racer.
- **Spørgsmål: Hvordan gør man en labradoodle usynlig?
- Svar: Se efter dem i kennelklubbens register.
- Ko forsøger at bryde ud af slagteriet. Tak Gud for det, der sker bagefter
- Annonce
Mange af de hunde, vi ser trave rundt på gaden, såsom Cavapoos eller Goldendoodles, er ikke officielt anerkendt af kennelklubber.
På trods af at de er enormt populære og umiddelbart genkendelige, er hunde som labradoodle hybrider og kan ikke registreres hos nationale kennelklubber og “eksisterer” derfor ikke officielt. Selvom de leger, spiser og skider ligesom en rigtig hund.
Men det gælder ikke kun designerhunde. For eksempel er Bull Arab en populær race i Australien, men den er ikke blevet anerkendt af Australian Kennel Club – eller noget andet officielt nationalt register.
Hvorfor overhovedet beskæftige sig med racer?
(Billedkredit: Sandra Standbridge/Getty Images)
Kennelklubber registrerer racer for at opretholde ensartethed og beskytte racestandarden – det vil sige deres udseende og karaktertræk – ned gennem generationerne. Faktisk blev hunderacer først officielt anerkendt tilbage i det 19. århundredes England til netop dette formål.
I 1860’erne var folk ligesom nu besat af deres hunde. De elskede dem så højt, at de gerne ville vise dem frem offentligt ved hundeudstillinger. Disse begivenheder var konkurrenceprægede med præmier til de bedste hunde.
- Men når en gruppe hunde havde lignende fysiske træk, hvordan kunne man så afgøre, hvilken der var bedst? Svaret var en tjekliste over de mest ønskværdige træk for racen, og dermed var racestandarden født.
- Den afledte effekt var at øge ensartetheden inden for en gruppe, så hver race blev tydelig og identificerbar. Det betød også, at når man avlede på hunde, der matchede denne racestandard, ville den næste generation være “raceægte” eller renraset i forhold til forældrenes linje, og det er herfra, udtrykket “renraset” kommer.
- Selvfølgelig skulle nogen skrive og kontrollere racestandarderne, hvilket betød, at der skulle oprettes et styrende organ til at overvåge fair play. Derfor opstod kennelklubberne.
- Fordelene ved officiel anerkendelse
- Betyder det noget, om en sjælden race eller en hybrid som cavapoo eller malshi får officiel anerkendelse?
- Der er faktisk fordele ved at være på en kennelklubs godkendte liste. Disse omfatter:
- Beskyttelse af truede racer: Raceentusiaster kan arbejde sammen om at sikre antallet af hunde, der tilhører sjældne racer.
Beskyttelse af racens renhed: Med en database over renracede dyr hjælper det opdrætterne med at vælge avlsdyr, der er afstammet, men ikke nært beslægtede. Det fremmer den genetiske mangfoldighed, samtidig med at hundene forbliver renracede.
Fremme af god racesundhed: Med et register over opdrættere, der arbejder sammen, kan racerelaterede sundhedsproblemer identificeres, testes for og i sidste ende udryddes.
Fremme af racens velfærd: Opdrættere, der ønsker at blive registreret, skal arbejde for at opnå godkendte standarder, hvilket gavner dyrevelfærden.
Øget profilering af racen: En renracet hund kan deltage i hundeudstillinger og potentielt øge racens profil og popularitet.
Hvordan klarer racerne skærene?
(Billedkredit: LKR Photography/Getty Images)
Ifølge amerikanske statistikker er kun to tredjedele af de “kendte” hunderacer anerkendt af American Kennel Club. Hvorfor er det sådan?
Forhindringer at springe over
Registrering af en race er ikke bare et spørgsmål om at udfylde formularer. Det er kompliceret og tager tid – mindst 40 år i de fleste tilfælde.
Tænk på registreringsprocessen som en agilitybane med mange forhindringer, der skal klares, før man når målstregen. Det kan være komplekst. Lad os se på, hvordan American Kennel Club (AKC) tackler dette problem.
AKC’s krav til registrering af en ny race er bl.a:
Der skal være mindst 150 af hundene i live.
Der er en aktiv raceforening, som promoverer hundene.
Der er en klar beskrivelse eller racestandard for hundene.
Mindst tre generationers stamtavle er dokumenteret i en stambog.
- Racen er registreret i et lovligt udenlandsk eller indenlandsk register.
- Hundene har et pålideligt temperament.
- Racen har eksisteret i mindst 40 år.
- Gåden om “hønen og ægget
- Okay, så hvis en race ikke er registreret i kennelklubben, hvordan kan den så være registreret i et “legitimt indenlandsk register”?
- Det er her, andre organisationer kommer ind i billedet, f.eks. den amerikanske kennelklubs Foundation Stock Service. FSS er en mellemstation, hvor wannabe-stamtavlehunde kan registrere en stambog som et middel til at etablere en afstamning.
At klare skærene
Hvis vi går tilbage til eksemplet med Bull Arab og bruger den amerikanske kennelklubs model, så lad os se, hvordan det går med at blive registreret.
Et kryds i feltet for Bull Arab raceforeningen, fordi Australian Bullarab Breed Association (ABBA) repræsenterer og promoverer disse hunde og har skabt en klar racestandard.
